Nobel spådomme blev kæmpesucces – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Kemisk Institut > Nyheder > Nyhedssamling > Nobel spådomme blev kæ...

02. oktober 2014

Nobel spådomme blev kæmpesucces

Kemifest

Kemiprofessorer der forsøger at forudsige, hvem der vil få Nobelprisen, kan lyde støvet. Alligevel var lige over hundrede studerende og ansatte ved Kemisk Institut mødt op til den første udgave af hvad der forhåbentlig bliver en tradition. ”The Nobel Crystal Ball”.

Med korte og underholdende præsentationer, skulle repræsentanter fra instituttets syv forskningssektioner forsøge at argumentere for hver deres favorit til årets Nobelpris i kemi. En afstemning blandt publikum skulle afsløre, hvem der havde præsenteret den mest overbevisende forudsigelse.

Svær forudsigelseskunst

Institutleder Mikael Bols indledte arrangementet med at indrømme, at det kan være en overordentlig vanskelig øvelse at forudsige årets modtager af Nobelprisen. Han var selv ansat på Århus Universitet i 1997, da Jens Christian Schou modtog Nobelprisen for opdagelsen af Natrium/Kalium pumpen. Alligevel var Schou ukendt for Bols før han fik Nobelprisen. 

Verdens mest citerede kemiker

Første mand på scenen var Kasper Nørgaard fra Nano Kemi. Han argumenterede for, at molekylær selvsamling skal have Nobelprisen. Molekylær selvsamling i naturen er det, der sørger for at DNA kopierer sig selv, at proteiner folder på den rigtige måde og at cellemembraner har en yderside og en inderside. Den første kemiker, der kom med et bud på at bruge molekylær selvsamling i syntetisk sammenhæng er George M. Whiteside, og han er samtidig den mest citerede kemiker nogensinde. Han er registreret for 1.508 videnskabelige publikationer. 40 i Science, 12 i Nature. Tilsammen er han citeret næsten 150.000 gange.

Solceller og biologisk elektrontransport

For den uorganiske sektion stillede Jesper Bendix op med en kandidat, som er velkendt i København. Harry B. Gray medvirker i CHEMs advisory board, men argumentet for at han skal have en Nobelpris er, at han har bidraget afgørende til at forstå elektrontransport i biologiske systemer. Det er en indsigt, som er afgørende for at vi forstår respiration, fotosyntese, afgiftning af leveren og alle andre energikrævende biologiske processer. Men fordi han har vist at elektrontransport i proteiner er hurtigere end den er både i vand og i vakuum, kan det samtidig være nøglen til effektiv udnyttelse af solenergi. Ud over at være professor på Caltech er Gray da også direktør i solenergifirmaet CCI Solar, hvor han er kendt som general i sol-hæren.

Adskillelse af spejlformer med organisk kemi

Christian Marcus Pedersen stillede op for Organisk Kemi med et argument for at asymmetrisk organisk katalyse skal bære laurbærbladene i år. Asymmetrisk katalyse er afgørende for, at man kan fremstille kemiske stoffer med den rette chiralitet, og dermed undgå medicinske katastrofer som Thalidomid-skandalen i 1960’erne. Men indtil årtusindeskiftet kunne man kun skille chiralformer fra hinanden med metalkatalyse. Metaller kan som bekendt være giftige, er ofte sjældne og kostbare og så er de følsomme overfor fugt og iltning. Alle de problemer kunne elimineres, hvis man kunne katalysere med små organiske molekyler i stedet for metaller, og det er netop hvad Benjamin List og David MacMillan viste muligheden for i hver sin udgivelse i henholdsvis 1999 og 2000.

Havstrømme og klimaforandringer

NanoGeoSciences Kim Dalby nominerede en forsker, der har kortlagt en af menneskedens største udfordringer og sat navn på den. I 1975 var Wallace S. Broecker den første, der brugte begrebet ”klimaforandring” i en videnskabelig udgivelse, men Broecker var også den første, der kunne påvise en klar sammenhæng mellem oceanernes tilstand og global opvarming i forhistoriske klimaforandringer. Han har kortlagt oceanernes kredsløb af varmt og koldt vand og havenes rolle i det globale kulkredsløb. Med den indgående viden om kulkredsløbet har han også bidraget afgørende til forskningen i indfangning og lagring af CO2.

Skånsomme røntgenundersøgelser

For Biofysisk og Biouorganisk kemi stillede Sine Larsen lige så meget med et apparat som med en kandidat. Hvert tredje år siden starten af nullerne er Nobelprisen gået til strukturbestemmelser af komplekse biologiske systemer og molekyler. G-protein koblede receptorer, ribosomer, eukariotisk transkription og kanaler i cellemembranen er alle opdagelser, som kun kunne gøres med hjælp fra Røntgenkrystallografi. Men teknikken har nogle svagheder, som gør det vanskeligt at trænge til bunds i de dynamiske forandringer, der også kendetegner biologiske systemer. Prøver skal krystalliseres og køles ned til 100 Kelvin, der er altså ikke meget bevægelse tilbage i dem og så skader Røntgen det organiske væv. Løsningen hedder ”fri elektron laser” og skylder en stor del af sin udvikling og forbedring til Henry N. Chapman.

Første molekylærelektroniske komponenter

Kurt Mikkelsen repræsenterede Fysisk Kemi med en kemiker, der ville kaste stor stjerneglans på Københavns Universitet, hvis det skulle blive ham, der fik prisen. Mark A. Ratner er æresdoktor ved Københavns Universitet, og i øvrigt også en del af CHEMs Advisory Board. Rathner har bidraget med gennembrud, som er afgørende for at vore elektroniske apparater kan blive med at skrumpe også i de kommende år. De fotolithografiske teknikker man i dag bruger når man fremstiller elektroniske kredsløb kan næsten ikke krympe mere. Men med molekylær elektronik bliver det muligt at klemme endnu flere kredsløb ind på endnu mindre plads. Ratner var den første, der foreslog et stykke molekylær elektronik. I 1974 udgav han en artikel med en teoretisk beskrivelse af en ensretter i molekylærstørrelse. Et arbejde, der blev eksperimentelt eftervist i 1993, og som gav startskuddet til den eksplosion vi i de seneste år har set i feltet.

Nobelmateriale på CHEM

For Kemisk Biologi-sektionen stillede Knud J. Jensen med et forslag, der kunne kaste endnu mere glans over KU. Mikkelsen nominerede et område af den biologiske kemi, hvor Kemisk Instituts egen Morten Meldal har givet afgørende bidrag, nemlig kemoselektiv kemi på biomolekyler. Meget tyder på, at fremtidens lægemidler skal bygges af proteiner og peptider. Enten i modificerede udgaver, eller bygget helt op fra grunden med syntesekemiske metoder. Men de biologiske molekyler er vanskelige at arbejde med. De er store, de er komplekse, og der er uendeligt mange steder de kan finde på at sætte sig sammen. Med kobberkatalyseret alkyn-azid kobling får man reaktioner, som gør det langt lettere at fremstille biologiske molekyler med nye egenskaber. Reaktionen kan vi takke Morten Meldal, Karl Sharpless and Valery Fokin for. Derfor blev de nominerede.

Klar vinder med langt ned til nærmeste konkurrenter

Efter en kort pause med kage og drikkevarer til alle, skred publikum til afstemning med sms’er og over den netbaserede afstemningskanal shakespeak. Tre nominerede skilte sig ud. Mark Ratner og Harry Gray med henholdsvis 15, 7 og 23,5 procent af stemmerne. Men den klare vinder blev klimamanden Wally Broecker med hele 33,3 procent af de afgivne stemmer. Det er ikke til at sige om den klare sejr afspejler Kim Dalbys overlegne præsentationsevner, eller publikums holdning til hvor vigtige Broeckers opdagelser er. Det er heller ikke til at sige, om Dalbys forudsigelse har den højeste sandhedsværdi. Den virkelige vinder af Nobelprisen i Kemi 2014 bliver offentliggjort onsdag d. 8. oktober klokken 11.45. Offentliggørelsen vil kunne følges på http://www.nobelprize.org/