Britisk forskningsråd støtter dansk forskning i stærke naturmaterialer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Kemisk Institut > Nyheder > Nyhedssamling > Britisk forskningsråd ...

31. maj 2011

Britisk forskningsråd støtter dansk forskning i stærke naturmaterialer

Nanoforskning

Forskere fra Nano-Science Center på Københavns Universitet skal knække koden bag stærke naturmaterialer. Britisk forskningsråd støtter dansk grundforskning, der kan levere nøglen til at producere fremtidens robuste kunstige menneskelige reservedele.

Nogle af naturens stærkeste materialer får deres styrke fra et samspil mellem naturlige mineralske nanopartikler og organiske molekyler. Men hvordan naturen bestemmer form, størrelse og styrke på sådan noget som tænder, bambuskæppe og blåmuslingeskaller er stadig et mysterium. Nu skal en forskergruppe på Kemisk Institut levere afgørende indsigt i dette biologiske spørgsmål. Og finansieringen kommer helt uhørt fra det britiske forskningsråd EPSRC (Engineering and Physical Sciences Research Council).

"Hvis man kan forstå detaljerne i de kemiske processer, kommer man nærmere på at kurere lidelser som gigt, knogleskørhed og nyresten. Med data fra det kommende projekt vil man måske endda kunne producere kunstige tænder, knogler og andre reservedele."

Susan Stipp, Professor, Kemisk Institut



International førerposition

NanoGeoScience-gruppen under professor Susan Stipp har modtaget bekræftelse fra den British Research Council, om at projektet MIB - Reactions at the Mineral-Biological Molecule Interface, skal støttes med 6.2 millioner pund over de næste fem år. MIB er sat i søen af et konsortium af engelske universiteter, blandt andre Sheffield, Warwick og Cambridge University. Men konsortiet ville have danskerne med fordi NanoGeoScience gruppen på kort tid har opbygget en førende international position som eksperimentalister inden for undersøgelser af naturlige nanopartikler, forklarer professor Stipp.

- Vi kan levere data, som ingen anden gruppe i verden er i nærheden af. Derfor ville det engelske konsortium gerne samarbejde med os, og det er lykkedes for dem at overtale EPSRC til at finansiere også vores andel af arbejdet, siger Stipp.

Kemisk grundforskning kan forklare alt fra nyresten til tandproduktion

Fænomenet der skal forskes i kaldes biomineralisering. Når naturen blander organiske molekyler som cellulose eller collagen med mineraler som kisel og apatit, er det forfinede kemiske processer der bestemmer om slutproduktet skal være en bambuskæp eller en lårbensknogle. Ifølge Susan Stipp vil projektet koncentrere sig om grundforskning, hvor man kommer helt ind under huden på den biologiske kemi. Men på sigt har resultaterne enorme anvendelsespotentialer.

- Hvis man kan forstå detaljerne i de kemiske processer, kommer man nærmere på at kurere lidelser som gigt, knogleskørhed og nyresten. Med data fra det kommende projekt vil man måske endda kunne producere kunstige tænder, knogler og andre reservedele, fortæller en tydeligt begejstret professor Stipp.

Uhørt at briter støtter udenlandsk forskning

Mens den eksperimentelle del af projektet skal varetages i København af forskere på NanoGeoScience Group under Kemisk Institut, bliver briternes opgave at udvikle teoretiske modeller. Kombinationen af teoretisk og eksperimentel indsigt skulle gerne føre til en grundlæggende forståelse for, hvordan biomaterialer bliver til. Det er en forståelse, der får afgørende betydning, når resultaterne skal bruges til at udvikle og producere nye produkter og materialer. Og professor Stipp forklarer, at det er højst usædvanligt, at en dansk forskergruppe får penge fra britiske forskningsmidler.

- Københavns Universitet er den eneste ikke-britiske partner i et EPSRC-projekt. Folk fortæller mig, at det er helt uhørt for en ikke-britisk forskergruppe at modtage britiske forskningspenge, så det her er spændende, ærefuldt og vigtigt for Københavns Universitets omdømme, slutter Susan Stipp.