Lugtfjerner skal redde grisefabrikker fra lukning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Kemisk Institut > Nyheder > Nyhedssamling > Lugtfjerner skal redde...

13. januar 2014

Lugtfjerner skal redde grisefabrikker fra lukning

Dårlig lugt

Landmænd der holder grise, holder sjældent ret meget af deres naboer. For når grisene lugter, gør naboerne vrøvl. Det vil forsker fra SCIENCE nu gøre op med og hjælpe landmændene (og deres naboer) med at bytte grisestanken ud med frisk luft.

Matthew Johnson

Matthew Johnson skal hjælpe landmænd med at friske luften op omkring deres grisestalde. Projektet er støttet af Højteknologifonden.

Som nabo til en grisestald kan den forkerte vindretning medføre dårlig lugt, hvilket så kan føre til klager over landmanden. Problemerne med gyllelugt vokser sig større i takt med at staldene udvides og naboklager kan give dødstødet til en sprællevende landbrugsvirksomhed.

Nu vil atmosfærekemikeren Matthew Johnson fra Kemisk Institut på Københavns Universitet udvikle en luftrenser, der kan bytte stanken af gris ud med frisk og sund luft. Takket være en bevilling to mio fra Højteknologifonden kan han ansætte en ekstra forsker, Carl Meusinger, i to år.

Luftrenser redder jobs

CleanAir containerLuftrenseren, der skal rette op på naboskabet i landbrugslandet, kaldes den fotokemiske luftrenser, og er patenteret af Johnson og Københavns Universitet i 2009. Den har allerede vist sig at være effektiv mod ildelugtende spildevandsrensning, men gyllelugt er en særlig udfordring. Og løsningen kan redde både arbejdspladser og eksportindtægter.

Rasende naboer lukker ildelugtende produktion

Fremtidens såkaldte højkoncentrations-grisebrug forventes at holde titusindvis af dyr og de første af slagsen er projekteret til at åbne allerede i 2014. Udsigten til så enorme brug vækker bekymring blandt beboerne i landbrugsområder. Dårlig lugt er kun i begrænset omfang reguleret af miljølovgivningen, men rasende naboer har tidligere formået at tvinge virksomheder til at lukke eller flytte.

Stank kan altså skade beskæftigelsen. Ikke bare når de


Økonomisk forsvarlig metode
t gælder grisehold. Også biogasanlæg og spildevandsrensning kan få naboerne til at gå til myndigheder og domstole, men virksomhederne har ikke haft en chance for at gøre naboerne glade.

Hidtil har der ikke eksisteret en rentabel måde at sikre ren luft. Og problemet er den menneskelige næse. Grim lugt består af gas, og lugtesansen er i stand til at afsløre ildelugt helt ned til enkelte gasmolekyler.

Tidligere rensemetoder kunne kun fjerne så små gasm

ængder ved enten at brænde dem af, fryse dem ned eller køre lugten gennem aktive kulfiltre. Metoder som enten kræver store mængder energi eller meget vedligehold.

Luftrenser forvandler gas til støv

I den fotokemiske luftrenser tvinges gas-atomer til at samle sig i stadigt større molekyler i en proces, der sættes i gang af ozon og accelereres med ultraviolet lys. Processen transformerer gassen til støvpartikler, og støv er langt lettere at fjerne.

Matthew Johnson

Luftrenseren blev opfundet af Professor Matthew S. Johnson i Copenhagen Center for Atmospheric Research ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, og er kommercielt tilgængeligt fra virksomheden INFUSER A/S, som er partner i luftrenserprojektet.

De to partnere har tidligere hjulpet virksomheder, som var lukningstruede på grund af sundhedsfarlige gasudslip. Sammen skal INFUSER og Københavns Universitet nu udvikle systemet, så det også kan fjerne gasmængder, der blot er generende for naboernes næser. For med sådan en luftrenser kan virksomhederne udvide, uden at ildelugtens usynlige forbandelse flytter med.