18. december 2023

Forskere opfinder ”metan-renser”: Kan blive fast inventar i ko- og svinestalde

Kemi

I et nyt opsigtsvækkende studie har forskere fra Københavns Universitet ved hjælp af UV lys og klor fundet en ny metode til at fjerne metangas fra luften. Resultatet bringer os tættere på at fjerne drivhusgassen fra stalde i landbruget, biogasproduktion og spildevandsanlæg til gavn for klimaet. Forskningen er offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters.

reaktor
Et kig ind i MEPS-reaktoren (Methane Eradication Photochemical System), som forskerne har bygget. Her dannes kloratomer ved hjælp af UV-lys og reagerer med metangas som derefter nedbrydes 100 millioner gange hurtigere end ude i naturen. Foto: Morten Krogsbøll.

FN’s klimapanel IPCC har fastslået, at mindre udledning af metangas øjeblikkeligt vil mindske stigningen i de globale temperaturer. Gassen er op til 85 gange kraftigere end CO2, og mere end halvdelen af den udledes af menneskeskabte kilder, hvor kvæg i landbruget og produktion af fossile brændstoffer står for meget af det.

Men med en ny enestående metode er et forskerhold fra Kemisk Institut på Københavns Universitet og start-up virksomheden Ambient Carbon lykkedes med at fjerne metan fra luften.

”En stor del af vores udledninger af metan kommer fra millioner af lav-koncentrations kilder som stalde med køer eller grise. Metanen derfra har i praksis været umulig at opkoncentrere eller fjerne. Men vores nye resultat beviser, at det godt kan lade sig gøre i den reaktor, vi har bygget,” siger professor i atmosfærisk kemi, Matthew Stanley Johnson, som har ledet studiet.

Han har netop præsenteret forskningsresultatet til COP 28 i Dubai over en onlineforbindelse og i Washington D.C. hos det amerikanske videnskabsakademi, National Academy of Sciences, som rådgiver den amerikanske regering om videnskab og teknologi.

Reaktor renser luften for metan

Man kan brænde metan for at slippe af med det, hvis koncentrationen af gassen i luften ligger over 4 procent. Men de fleste af de menneskeskabte udledninger ligger under 0,1 procent og de er derfor ikke mulige at forbrænde.

For at kunne rense metan ud af luften har forskerne bygget en reaktor, som for det uindviede øje bare ligner en aflang metalkasse med et hav af slanger og måleinstrumenter. Men inde i selve kassen foregår der en kædereaktion af kemiske forbindelser, som ender med at nedbryde metanen og fjerne en stor del af den fra luften.

”I det videnskabelige studie har vi bevist, at vores reaktor kan rense 58 procent af metanen ud af luften. Men siden vi indsendte studiet, har vi forbedret vores resultater i laboratoriet, så reaktoren nu ligger på 88 procent,” siger Matthew Stanley Johnson.

Reaktoren set ude fra. Inden længe ankommer en 40-fods container til Kemisk Institut. Den skal blive til en større prototype af den reaktor, som forskerne allerede har bygget i laboratoriet. En ”metan-renser” som i princippet skal kunne kobles til ventilationssystemet i en stald med husdyr. Foto: Michael Skov Jensen, SCIENCE/KU.

 

 

Nøglen til den nye opdagelse er stoffet klor. For ved hjælp af klor og energien fra lys kan forskerne nemlig fjerne metan fra luften langt mere effektivt, end det sker ude i atmosfæren, hvor det typisk tager 10-12 år.

”Metan nedbrydes med sneglefart, fordi gassen ikke er glad for at reagerer med andre ting i atmosfæren. Men vi har opdaget, at vi ved hjælp af lys og klor kan sætte gang i en reaktion og nedbryde metanen omkring 100 millioner gange hurtigere end ude i naturen,” forklarer Matthew Stanley Johnson

Næste skridt er stalde, spildevandsanlæg og biogas

Inden længe ankommer en 40-fods container til Kemisk Institut. Den skal blive til en større prototype af den reaktor, som forskerne allerede har bygget i laboratoriet. En ”metan-renser” som i princippet skal kunne kobles til ventilationssystemet i en stald med husdyr.

”Landbrug med animalsk produktion er i dag højteknologiske faciliteter, som i forvejen renser luften for ammoniak. Derfor er det en oplagt løsning at fjerne metanen igennem den eksisterende luftrensning,” forklarer Matthew Stanley Johnson.

Det samme gør sig gældende for biogasanlæg og rensning af vores spildevand, som efter kvægproduktion er nogle af de største menneskeskabte kilder til metanudledning i Danmark.

Som forundersøgelse til dette studie har forskerne været rundt i landet og måle, hvor meget metan der siver ud fra kostalde, spildevandsanlæg og biogasanlæg. Flere steder kunne forskernes dokumentere, at store mængder metan lækker ud i atmosfæren fra anlæggene.  

Forskningen er udført af professor Matthew S. Johnson, Ph.d. Hugo Russell og MSc. Morten Krogsbøll. Foto: Michael Skov Jensen, SCIENCE/KU

”Danmark er et forgangsland, når det kommer til at producere eksempelvis biogas. Men hvis bare nogle få procent af metanen fra den proces slipper ud, så modvirker det hele klimagevinsten,” slutter Matthew Stanley Johnson.

Forskningen er finansieret af en bevilling fra Innovationsfonden til projektet PERMA, som hører under AgriFoodTure. Forskningen er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Arla, Skov og KU spin-out virksomheden Ambient Carbon, som professor Matthew Stanley Johnson har startet og nu står i spidsen for. Virksomheden er startet for at kunne videreudvikle MEPS-teknologien (Methane Eradication Photochemical System) og gøre den tilgængelig for samfundet. 

Forskningen er offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters.

 

 

Kontakt

Matthew Stanley Johnson
Professor
Kemisk Institut
Københavns Universitet
Mobil: +45 40 49 89 21
Mail: msj@chem.ku.dk

Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Emner

Læs også