Atmosfærisk kemi og miljøkemi

Københavns Center for atmosfæreforskning (CCAR)

Undersøgelser af kemiske reaktioner i atmosfæren hjælper os til at forstå og løse problemer fra områder så forskellige som klimaudvikling og sundhed.
For at forstå hvordan klimaet kommer til at udvikle sig, må vi forstå hvordan skyer opstår. For at forstå hvordan skyer opstår, må vi undersøge de partikler, som skydråberne dannes på.
For at forstå hvordan partikler dannes, må vi kende kemiske stoffers reaktion i luft.
Og når vi forstår skyer, partikler og atmosfærekemi kan vi begynde at tilbyde løsninger.

Læs om projekter i atmosfæreforskningen herunder

Fra sundhed til klima

Svævende partikler

Små partikler, der svæver frit i luften kan udgøre en sundhedsrisiko. Hvis de er små nok, kan de trænge helt ned i lungernes yderste spidser. Men partikler i atmosfæren er ikke bare usunde. De har også klimakonsekvenser. I større mængder kan de blokere for solens stråler og nedkøle planeten. Og har de den rette sammensætning kan skyers dråber kondenseres på dem, med ophedende effekt på klimaet. På Kemisk Institut forsker vi i hvordan kemiske stoffer klumper sig sammen til fritsvævende partikler. En viden der er nyttig for medicinalproducenter, klimaforskere, og ikke mindst de industrier, der udleder småpartikler. Som for eksempel kraftværker.

 

Ozonlagets redning

Stoffers nedbrydning i atmosfæren

Når gasser stiger op fra jorden reagerer de med atmosfærens kemiske stoffer. Det menneskeskabte kølemiddel Freon reagerer så kraftigt, at det var i færd med at nedbryde jordens beskyttende ozonlag. Ved at undersøge hvordan forskellige stoffer brydes ned i atmosfæren, hjælper Kemisk Institut med til at skabe og finde alternativer til de atmosfærenedbrydende stoffer. CCAR har i flere omgange været med til at udvikle og teste stoffer der ikke havde nogen ozonenedbrydende effekt og som samtidig var mere skånsomme overfor klimaet. 

 

Den ubekendte klimafaktor

Skyers dannelse

Mængden af skyer er helt afgørende for hvordan klimaet udvikler sig. Alligevel mangler vi helt basal viden om hvordan skyer dannes i atmosfæren.
De individuelle dråber i en sky bliver til, når enkelte vandmolekyler møder små partikler frit svævende i luften. Og partiklerne består af lige så lidt materiale, som hvis man sætter et fingeraftryk på en ren bordplade, og skraber aftrykket sammen.
Det er denne her diminutive luftballet som forskere på Kemisk institut forsøger at afdække gennem eksperimenter og beregninger. Med de nye indsigter i skydannelse er det muligt at justere de eksisterende matematiske klima-simulationer.

 

Penge ud af den blå luft

Atmosfærens selvrensende egenskaber

Når luftforurening stiger op i atmosfæren, sætter solen gang i en naturlig renselsesproces. De giftige gasser og forurenende stoffer klumper sammen til partikler, som falder til jorden når det regner.
Med inspiration fra denne naturlige proces, har forskere på Kemisk institut opfundet, udviklet og patenteret et apparat, der kan rense luften i bygninger. Det er et system, der både fremmer sundhed, og sparer energi og penge. 

 

Miljøkonsekvenser af nye brændstoffer

Biobrændsler er inde i en eksplosiv vækst, fordi råoliebaserede brændstoffer skaber for mange problemer med forsyningssikkerhed, forurening og klimaforandringer. Men omfattende produktion og brug af alternative brændstoffer vil påvirke luftkvaliteten både regionalt og globalt.
Kemisk Institut undersøger hvordan fremtidige energikilder, især biobrændsler, vil påvirke atmosfæren. Det er en viden, der er afgørende, når vi skal beslutte hvilke alternative energikilder vi vil tage i brug.

 

Sporing af atmosfærekemi ved hjælp af naturlige isotoper

Naturlige isotoper afslører atmosfærens historie

Hvis man vil forudsige hvordan atmosfæren vil ændre sig, må man kende dens historie. Ved at studere naturligt forekommende isotoper og hvordan de påvirker kemiske reaktioner i atmosfæren, kan vi afsløre hvordan vand når op i stratosfæren, hvorfor jorden ikke frøs til is da solen var ung og svag og hvor lattergas og metan egentlig kommer fra. Når man har forstået mekanismerne bag isotopeffekterne, kan man læse atmosfærens historie i geologiske lagserier og borekerner fra indlandsisen. Denne forskning er finansieret med hjælp fra EU's støtteprogram IntraMIF