[Danish] Dansk Ph.d studerende løser 350 år gammelt Venus mysterium – University of Copenhagen

The Kjaergaard Group > Publications > Newspaper articles > [Danish] Dansk Ph.d st...

27 September 2016

Dansk Ph.d studerende løser 350 år gammelt Venus mysterium. 

Eller ”Opdager 2 nye molekyler på Venus.” 

Ph.d studerende Benjamin N. Frandsen og professor Henrik G. Kjærgaard ved Kemisk institut KU, i samarbejde med professor Paul O. Wennberg ved Caltech, Californien USA, præsenterer deres seneste videnskabelige artikel, opdagelsen af 2 nye molekyler som eksisterer i atmosfæren på planeten Venus. 

Vores nærmeste nabo planet Venus rummer en gåde der stammer fra Renæssancen. Den italienske astronom Cassini opdagede i 1666-1667 at Venus har nogle mørke streger, når man observerer refleksion af ultraviolet lys på planeten. En manglende forklaring på hvorfor de sorte streger opstår, har gennem tiderne voldt mange forskere problemer. Med rumkapløbet der startede i 60’erne fik man nærstuderet planeten og forsøgte at besvare det flere århundreder gamle problem, men uden held. På Figur 1 ses de omtalte mørke markeringer fra NASAs satellit ”Venus Pioneer”. 

Det er oplagt at tro at de hvide og mørke markeringer skyldes skyer på Venus. Ved nærmere studie efter de første satellitter kom til Venus, fandt man ud af at hele planeten er dækket af skyer, og at de mørke markeringer opstår på grund af et andet fænomen. 

De danske forskere ved KU har med moderne beregningsteknikker forudset eksistensen af 2 nye molekyler på Venus, som samtidig løser det 350 år gamle mysterium. 

Ydermere forklarer opdagelsen også planetens gule farve, da absorptionen strækker sig ind i det synlige lys. 

Benjamin har arbejdet på projektet siden sin bachelor grad, og det har nu båret frugt. Det hele startede med en undren over at man havde påvist eksistensen af en bestemt gasart, svovl-monooxid på Venus, som vi ikke ser her på jorden. Gasarten er i sig selv ikke skyld i absorptionen, men den er nøgleingrediensen i den kemiske proces, der danner de 2 nye molekyler som er skyld i absorptionen. 

Den dybere årsag til at molekylerne dannes på Venus og ikke på jorden, skyldes to ting: 1. Venus har langt mere vulkansk aktivitet end jorden. 2. Atmosfæren på Venus indeholder forsvindende lidt ilt. Dette gør Venus til et naturligt laboratorium for svovl-kemi, som kan skabe en række forbindelser, der ikke opstår naturligt på jorden. Det skyldes blandt andet at ilten i jordens atmosfære oxiderer (ilter) svovlen. 

Opdagelsen har allerede vakt stor interesse i udlandet. En amerikansk Venusekspert vil nu foreslå NASA at tage udstyr med på deres næste mission til planeten, så de kan nærstudere de nye molekyler.