25. november 2013

Rejselysten kemiprofessor regner på alt fra klima til solenergi

50 års fødselsdag

Hydrogenbindinger er Henrik G. Kjærgaards passion og hans forskningsområde på Københavns Universitet, hvor han er professor i fysisk kemi. Bindinger mellem brintatomer lyder småt og betydningsløst, men forbindelserne er ansvarlige for verdens vigtigste fænomener. Fra at vand koger ved 100 grader til at dna´s to berømte strenge kan hænge sammen. Derfor kan Kjærgaards passionerede grundforskning bruges bredt. Blandt andet til at forudsige klimaforandringer, undersøge nye lægemidler og til opfindelse af fremtidens energikilder i det nydannede Center for the Exploitation of Solar Energy ved Kemisk Institut på KU.

Professor Henrik G Kjærgaard i laboratoriet

Kemien gjorde danskeren international

Kjærgaard er så dansk som rødgrød med fløde, men blev lokket til Københavns Universitet i 2009 fra en professorstilling ved University of Otago i New Zealand. Han har nemlig været ramt af udlængsel lige siden han blev student fra Sønderborg Statsskole. Først mod Odense Universitet, hvor han blev cand. scient. i kemi og fysik i 1988, siden mod University of Guelph, Ontario, Canada, hvor han fuldførte sin odenseanske ph.d. grad, og siden blev i syv år.

Samarbejde med de bedste

Både mens han var i Canada og senere mens han i 12 år arbejdede sig op i graderne i New Zealand, blev Kjærgaard inviteret til omfattende samarbejder med nogle af de bedste universiteter i verden, eksempelvis California Institute of Technology, Colorado University at Boulder i USA og Tokyo Institute of Technology i Japan.

En lektion i åbenhed

De mange ophold i mange forskellige lande har givet en vigtig lektion i åbenhed. Både socialt og personligt og i forskningen, hvor Kjærgaard forsøger at ignorere, hvordan man plejer at gøre tingene. Og det er en fordel. Kjærgaard kombinerer teoretisk kemi med eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Det er svært at få de to sider af kemien til at balancere, men han mener selv, at mikset har været kilden til hans succes. Og det har ikke skortet på anerkendelse.

Forståelsen af brint gjorde forskel for klimaforskere

Kjærgaard har modtaget den prestigefulde new zealandske forskningspris, ”The Maurice Wilkins Prize” og trods det diminutive forskningsområde har han to gange offentliggjort resultater i det navnkundige tidsskrift Science. Resultater, der begge gange tvang klimaforskere til at ændre deres beregningsmodeller for global opvarmning.

Det vigtigste i verden er... ikke forskningen

Men selv i en forskningsverden, hvor artikler i prestigefulde tidsskrifter er afgørende, regner Kjærgaard ikke sine i alt 125 publikationer som nær så vigtige, som de mange studerende han har ført igennem uddannelsen til ansættelser i et utal af brancher og i et utal af lande.

Og vigtigere end alt det er hjemmet i Dragør med hustruen Mette og børnene Eva på 17, Erik på 14 og Ellen på 11.