25. oktober 2010

Atmosfærekemikere opdager overset drivhusgas

Lægerne åbner kun ganske lidt for gashanerne, når de skal bedøve. Men gasser til bedøvelse kan påvirke klimaet lige så meget som et kølemiddel, der bliver forbudt i EU fra årsskiftet. Alligevel skal bedøvelsesgasserne ikke regnes med i de nationale klimaregnskaber, sådan som CO2, lattergas og alle de mange andre midler, der kan føre til global opvarmning.

Af Jes Andersen


Ole John Nielsen ved den fotokemiske reaktor han bruger til at undersøge stoffers globale opvarmningspotentiale

Mange gange værre end CO2

1 kg bedøvelsesgas, påvirker klimaet op til 1620 gange så meget som et kg CO2. Det viser undersøgelser som kemikere fra Københavns Universitet og NASA har lavet i samarbejde med anæstesilæger fra Universitetshospitalet i Michigan USA. Mængderne i den enkelte bedøvelse er ikke store. Men operationer under bedøvelse påvirker hvert år klimaet lige så meget som 1 million biler.

Tænk før bedøvelse 

Bag analyserne af de bedøvende gasser står Ole John Nielsen. Han er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet. Han fortæller at der er tre forskellige gasser i almindelig brug, og at der er stor forskel på, hvor meget de skader. De er alle tre værre end CO2, men den mildeste gas har et såkaldt "Globalt opvarmningspotentiale" på 210, en på 510 og den værste af dem altså på 1620. Til sammenligning har CO2 et globalt opvarmningspotentiale på EN, fortæller Professor Ole John Nielsen.

"Det bør få anæstesilæger til at tænke sig om. Hvis de tre stoffer ellers er lige gode i behandlingen, bør man da vælge det mindst skadelige, når man bedøver," siger professor Nielsen.

 

Inspiration fra fødegangen

De tre bedøvelsesgasser isoflurane, desflurane og sevoflurane blev undersøgt i marts 2010 på Ford motor's atmosfærelaboratorier nær Detroit i Michigan, USA. Mads Andersen fra NASA's Jet Propulsion Laboratory udførte analyserne sammen med sin tidligere Ph.d. vejleder Ole John Nielsen. Han fortæller, at han fik idéen til forsøget, mens hans kone var i gang med at føde.

"Anæstesilægen fortalte mig, at bedøvelsesmidlet var en version af det vi kemikere kender som halogenerede stoffer. Det vil sige samme familie som den freon, som var ved at æde ozonlaget tilbage i firserne," fortæller "Research Scientist" Mads Andersen.

På landkortet med ozonæderens afløser 

Freon er netop det stof, som fik Ole John Nielsen på det klimakemiske landkort. Freon, som har været forbudt i hele verden siden 1992, havde et globalt opvarmningspotentiale på 11.000
Da der skulle findes et alternativ til det skadelige stof, var Nielsen en af dem, der analyserede hvor meget de nye stoffer holder på varmen, og hvor lang tid der ville gå, før de ville blive nedbrudt i atmosfæren. Den gang kunne hans metode bruges til at vise, at kølemidlet HFC-134a havde et væsentligt lavere globalt opvarmningspotentiale på 1300 Og så forsvandt det fra atmosfæren efter kun 14 år, mens freon blev oppe hvor det kunne gøre skade i hele 50-100 år.

Det gode viger pladsen for det endnu bedre

HFC-134a har altså sparet atmosfæren for en betydelig klimapåvirkning. Men nu er også det på vej ud i glemselen på grund af et EU-forbud Og hvis de bedøvende gasser ellers alle sammen er lige gode, taler alt for, at kun sevoflurane får lov til at forblive i brug, efter analyserne på NASA, Ford og Kemisk Institut på Københavns Universitet. Undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af det ansete lægelige tidskrift Britisk Journal of Anaesthesia som kan findes på Kemisk Instituts hjemmeside www.ki.ku.dk