17. juni 2009

Billeblod sikrer isfri fly og lækker flødeis


Frostafvisende Protein fra træbuk får verdenspatent 

Af Jes Andersen

Et protein, der forhindrer billelarver i at fryse ihjel, skal i fremtiden forhindre at fly og møllevinger iser til. Samtidig kan proteinet være med til at hæve kvaliteten af dybfrosne varer.

Proteinet, der fik et verdenspatent i denne uge, kommer fra larver af træbukken Rhagium mordax. Billens larver lever i halvrådne træstubbe, der i løbet af vinteren kan fryse ned til minus 30 grader. Det kulderesistente naturstof blev opdaget af Casper Wilkens, der er studerende ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, i samarbejde med forskerne Hans Ramløv og Anders Løbner-Olesen fra Roskilde Universitet, der har udtaget patentet

Casper Wilkens er meget begejstret for det nye fund.

”Det var egentlig mit bachelorprojekt, men det er vokset til noget, som er større, end jeg havde turdet håbe på”, siger Wilkens om sin opdagelse.

Når larvens levesteder fryser ned, burde dyret fryse til is, efterhånden som temperaturen falder til under frysepunktet. Men antifryseproteiner kan enten forhindre, at isen dannes eller hindre små iskrystaller i blodet i at vokse, og det er afgørende for artens overlevelse.

De nypatenterede proteiner er ikke de første antifryse-proteiner, men det er de bedste. De fleste kendte antifryse-proteiner kommer fra fisk, og deres proteiner kan kun beskytte mod temperaturer ned til to minusgrader. Men insekterne skal kunne overleve helt ned til minus tredive. Derfor er deres antifryse-proteiner også langt mere effektive.

Og i den forbindelse er insekterne antifryse-proteiner interessante i forbindelse med flytrafik og vindmøller.

”Det er selve proteinets form, der forhindrer iskrystallerne i at danne sig. Det betyder, at man formentlig også kan blande proteinerne i en maling, der kan holde vingerne isfri på fly og vindmøller. Derfor har jeg store forhåbninger til deres anvendelsesmuligheder. Hvis det virker, vil det betyde, at fly kan lette selv på iskolde dage, og at vindmøller kan køre strøm ind i områder der i dag regnes som for kolde til at huse møller,” siger Wilkens.

På det lidt mere jordnære plan, kan opdagelsen få betydning for frostvarer som is og jordbær.

”Flødeis, der har været tøet en lille smule op, bliver grynet, når man fryser det ned igen. Det bliver det, fordi der danner sig større iskrystaller i isen. Med antifryseprotein hindre iskrystallernes fremmarch, og så forbliver isencremet og lækker”, siger den unge forsker.

Det kan lyde ulækkert med knuste biller i flødeisen, men de proteiner der kan ende i fødevarer har aldrig været i nærheden af en træbuk. Med moderne gensplejsningsmetoder kan man ændre for eksempel helt almindelige gærceller, så de begynder at producere det gavnlige protein.