7. januar 2010

Planeters atmosfære skal udforskes

Bortset fra skyerne virker jordens atmosfære ret fredelig. Men selv en højblå himmel skjuler et frådende inferno af kemiske reaktioner. Og hvis man vil forstå udviklingen i atmosfære og klima, må man kende de kemiske reaktioner til bunds.

Af Jes Andersen

Derfor har professor Henrik Kjærgaard fra Kemisk Institut, Københavns Universitet fået en bevilling på 5,6 mio. fra Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers til at undersøge de molekylære kompleksers effekt på atmosfærens kemiske reaktioner. Ikke bare i vores egen atmosfære, men også på fjerne planeter og måner.


Med bevillingen til projektet "Molecule radical complexes in earth and planetary atmosphere"
får Kjærgaard mulighed for at ansætte en Ph.d. og en eller to postdocs, og så bliver der råd til et apparat der kan udføre matrix isolation spectroscopy.


Med det nye apparat kan Kjærgaard fryse sine molekyler ned til nogle få grader Kelvin før han analyserer dem. Og det er nødvendigt. Ved stuetemperatur ville de radikaler som han ønsker at undersøge, være brudt ned og bygget op adskillige gange, før professoren overhovedet fik trykket på knappen.


"Man kalder radikaler som hydroxid for atmosfærens støvsuger, fordi de renser atmosfæren for stort set alt. Blandt andet nedbryder de alle de kulbrinter vi slipper ud i jordens atmosfære. Derfor bliver de dannet og brugt hele tiden", fortæller professor Kjærgaard.

 

Han forklarer videre, at det helt centrale spørgsmål er, om reaktionsmekanismerne bliver katalyseret af vandmolekyler. Altså om der findes vandradikale komplekser. For hvis de findes vil de påvirke reaktionshastighederne for kemiske reaktioner i atmosfæren på måner og planeter. Også vores egen.


"Det ville være virkeligt sejt hvis vi kan komme op med nogle nye reaktionsmekanismer. For så skal vi lave atmosfæremodelleringen om, og det er altid sjovt", siger Kjærgaard.


Projektet skal realiseres i samarbejde med grupper på University of Western Australia og George Madison University i USA, og det er et samarbejde som Kjærgaard nærer store forhåbninger til.
"I starten af 2009 fik jeg publiceret en artikel i Journal of American Chemical Society- sammen med den samme gruppe mennesker. Det er nok også derfor FNU tror på, at man kan lave noget igen" Siger professoren med et smil så skævt at det kan høres gennem telefonen.