15. september 2009

Millionbevilling til at forudsige krystaldannelse

Når kulstof krystalliserer, kan det ende som enten grafit eller diamant. Nu vil en forsker fra Kemisk Institut undersøge hvilke mekanismer, der får en given organisk forbindelse til at danne vidt forskellige krystaller, selv om forholdene er præcist de samme. Det er en viden der kan være millioner værd for blandt andet lægemiddelindustrien.

Takket være et Steno Stipendiat fra Forskningsrådet for natur og univers, får lektor Anders Ø. Madsen nu mulighed for at bruge de næste fire år på at nærstudere polymorfe krystaller. Ved at lave krystallografiske undersøgelser på en lille organisk forbindelse ved navn ROY håber han at afsløre hvorfor den samme organiske forbindelse kan lave krystaller med vidt forskellig farve, hårdhed, smeltepunkt, opløselighed og struktur, selv om betingelserne tilsyneladende er nøjagtigt de samme. Han vil bruge netop ROY, fordi forbindelsen er verdensmester i polymorfi.

”ROY er let tilgængelig, den er let at få til at krystallisere, og så danner den otte forskellige polymorfe forbindelser ved stuetemperatur. Og jeg tror jeg kan få den til at danne endnu flere,” siger den glade Steno stipendiat.

Hvis projektet lykkes for Madsen vil det være afgørende nyt for især medicinalbranchen. Ved at give deres mediciner forskellige krystallinske strukturer, styrer de allerede i dag hvor stabilt et medikament er, hvor nemt det er at opløse i kroppen og dermed hvor letoptageligt det er for patienten. Hvis Madsens forskningsprojekt kan forklare den molekylære årsag til at en given polymorf forbindelse dannes, vil medicinalfabrikanterne kunne lave et langt mere præcist krystaldesign, og dermed fabrikere medicin med langt bedre egenskaber.