25. november 2009

Skyers grundtrin udsat for grundforskning

En forsker fra Kemisk Institut kan nu kalde sig Philisophical Doctor for sine undersøgelser af hvad der skal til for at vanddamp kan danne skyer. Det lyder basalt. Og det er det også. Så basalt at den nyudnævnte Ph.d. Nønne Prisle har formået at belyse hele to trin i skydannelsesprocessen, som ingen tidligere har undersøgt.

Af Jes Andersen

Det er umuligt at forudsige klimaets udvikling, hvis man ikke kan simulere hvordan de enkelte skyer bliver til. Men det er en uhyre kompleks proces. Blandt andet fordi skyernes dråber bliver til, når enkelte vandmolekyler møder små partikler frit svævende i luften. Og partiklerne er meget små. Nønne Prisle forklarer, at partiklerne består af lige så lidt materiale, som hvis man sætter et fingeraftryk på en ren bordplade, og skraber aftrykket sammen.

Da Prisle indledte sit Ph.d.-projekt ved Kemisk Instituts atmosfærekemiske gruppe, CCAR, manglede der viden, både om hvordan de mikroskopiske partikler bliver til, og hvilke forhold der skal til, for at vand vil fortættes på partiklerne. Nu; efter tre års forskning, er hun kommet lidt tættere på at gennemskue den diminutive luftballet. Men det har krævet mange eksperimenter.

”Man starter fra bunden når det er grundforskning. Her var bunden bare utrolig bred, fordi der manglede data om næsten alt,” siger Prisle, og tilføjer med et smil, at der stadig mangler masser af data. Til gengæld for det hårde arbejde med eksperimenter og teori, mener hun nu, at hendes resultater kan bruges til at justere de eksisterende matematiske klima-simulationer.

”Jeg har bidraget med en lillebitte, men alligevel væsentlig detalje til forståelse af organiske partiklers betydning for skydannelse”, slutter den kommende Ph.d. Nønne Prisle

Nønne Prisle forsvarede sin Ph.d.-afhandling ”Organic Aerosol-Water Interaction" den 27. november 2009.