Kemistuderende vil gøre dit køleskab mere klimavenligt
Klimagasser
Først åd de ozonlaget. Nu varmer de hele kloden op. Kølemidler fra husholdningsapparater og biler har meget på samvittigheden, men hvis man ændrer den kemiske sammensætning kan nye kølemidler holde smørret koldt uden hverken at varme kloden op eller bryde ozonlaget ned. Nu vil en kemistuderende bruge sit speciale på at finde brugbare kandidater til klimavenlige kølemidler.
Freja From Østerstrøm der læser kemi på Kemisk Institut ved Københavns Universitet har netop modtaget Oticonstipendiet på 100.000 kroner som støtte til projektet 'Atmosfærekemiske undersøgelser af drivhusgasser'.
Fra ozonædere til klimaforstyrrere
Midt i 1980'erne forstod forskerne, at kølemidlet Freon var i gang med at æde et hul i det ozonlag, der ellers beskytter mennesker og dyr mod solens ultraviolette lys. Den gang handlede verdenssamfundet hurtigt og forbød Freon og andre kølemidler af klassen CFC'er. I stedet for Freon, begyndte man at bruge kølemidler af typen HFC'er. De generede på ingen måde ozonlaget. Til gengæld har det vist sig, at de bidrager næsten 1.400 gange mere til global opvarmning end den CO2 som ethvert barn efterhånden kender.
Nye kølemidler næsten uden global opvarmningsrisiko
I løbet af sit speciale vil Freja Østerstrøm undersøge en række nye kølestoffer baseret på fluorerede forbindelser. HFE'er, som stoftypen hedder blandt kemikere, er uhyre velegnede til køleformål, og noget tyder på, at de også har et meget lavt potentiale til at varme kloden op.
- Jeg har allerede undersøgt en forbindelse, der har 175 gange mindre globalt opvarmningspotentiale end de HFC'ere, der bliver brugt i dag. Hvor HFC'er har et opvarmningspotentiale der er 1.400 gange større end CO2, havde den HFE jeg kiggede på et opvarmingspotentiale på otte. Og vi ved at nogen af dem har et endnu mindre global warming potential, siger Freja Østerstrøm."- Jeg har allerede undersøgt en forbindelse, der har 175 gange mindre globalt opvarmnings-potentiale end de kølemidler, der bliver brugt i dag."
Freja Østerstrøm, Kemistuderende.
Mangler forskning i konsekvenser for miljø og mennesker
Freja Østerstrøm understreger, at hun håber, at andre vil arbejde videre med de stoffer, hun peger på.
-Som atmosfærekemiker kan jeg jo kun undersøge, hvordan de her stoffer vil opføre sig oppe i luften. Men før man kan bruge det som kølemiddel er det vigtigt også at undersøge, hvordan det påvirker mennesker, dyr, jord og vand:Det kunne være fedt at undersøge nogle forbindelser, som rent faktisk endte med at blive brugt, for der er ingen tvivl om, at HFE'erne er mere klimavenlige end de stoffer vi køler med i dag, forklarer Freja From Østerstrøm.
Kontakt
Kemistuderende Freja From Østerstrøm
Tlf. 29 84 19 89
Relaterede nyheder
Kontakt
Kemistuderende Freja From Østerstrøm
Tlf. 29 84 19 89
Kommunikationsmedarbejder Jes Andersen
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Mail: Jean@science.ku.dk
Tlf: 30 50 65 82
Oticon-penge til studier i Grønland
Kandidatstuderende på Biologisk Institut, Aviaja Lyberth Hauptmann, har også modtaget 100.000 kr. fra Oticonfonden til sit specialeprojekt "Diversity and comparative genomics of bacteria from The Ikka Fjord in Southwest Greenland".
Hendes speciale går ud på at undersøge genetiske tilpasninger hos mikroorganismer i ekstreme miljøer. Miljøet, der undersøges i specialet, er ikaitsøjlerne i det sydvestlige Grønland. Søjlerne danner her et undersøisk miljø med lave temperaturer og høj pH. Mikroorganismer med tilpasninger til dette ekstreme miljø danner her enzymer og andre stoffer, der har potentiale til at kunne bruges i industrien.
Specialet indgår i Katapults Innovationsspeciale program, hvor bl.a. de kommercielle muligheder belyses.
Specialet kan betyde, at Grønlands mikroorganismer med særlige genetiske tilpasningsevne til ekstreme miljøer måske en dag kan danne grundlag for en Grønlandsk biotekindustri.