22. november 2023

Smog fra Bispeengbuen i København ryger direkte ind i stuen

luftforurening

En stor del af den massive bilforurening fra indfaldsvejen Bispeengbuen i København ryger direkte ind i folks hjem. Det viser særlige målinger lavet af forskere fra Københavns Universitet. Måleapparatet, som en af forskerne selv står bag, kan udfylde vores mangel på viden om lokal luftforurening.

Getty Images
Foto: Getty Images

Luftforurening slår over 4000 danskere ihjel før tid hvert år. Men lokalt har vi et ringe overblik over, hvor mange sundhedsskadelige stoffer, der er i den luft, vi trækker ned i lungerne. For i dag måler vi kun luftforurening på 14 udvalgte steder i Danmark.

Kemikere fra Københavns Universitet satte derfor egne måleapparater op på et særligt sted i hovedstaden, hvor luftkvaliteten ellers ikke måles: Nemlig ved motortrafikvejen Bispeengbuen - en af de vigtigste indfaldsveje til København, som fører igennem tæt bebyggede boligområder ind i hjertet af byen. Og forureningen fra de 50-70.000 biler, som hver dag kører hen over den sekssporede vejbro, ryger direkte ind i boliger, som ligger tæt på den. Det indikerer studiet anført af kemistuderende Frederik Hildebrand fra Københavns Universitet. Studiet er udgivet i tidsskriftet Dansk Kemi. 

Forskerne placerede en række måleapparater dels langs Bispeengbuen, dels direkte uden for en beboet lejlighed 35 meter fra vejen samt inde i et af lejlighedens værelser. I over fire uger målte apparaterne, som er udviklet af forskere fra Kemisk Institut, niveauerne af forurenende stoffer i luften.

”I lejligheden stod måleapparatet i et opbevaringsrum, hvor der ikke var nogen personer inde, og hvor døre og vinduer var lukkede i hele perioden. Her fandt vi en tæt korrelation mellem den indendørs og udendørs luftforurening. Det vil sige, at luftforureningen kom direkte udefra og ind i rummet, selvom det altså havde været lukket helt af. Det var overraskende,” siger Frederik Hildebrand.

48 procent af forureningen stammer fra luften udenfor

Forskernes målinger viser, at 48 procent af den indendørs luftforurening i lejligheden stammer fra den udendørs luftfourening.

”Det kan jo til dels skyldes, at det er en gammel bygning, der ikke er lige så godt isoleret som de nyere. Men det er jo primært gamle bygninger, der findes i København. Hvis man antager, at det samme gør sig gældende i flere andre tilsvarende bygninger, kan har vi jo have en betydelig indendørs forurening. Nogle af boligerne ligger kun fem meter fra vejen,” siger professor Matthew S. Johnson fra Kemisk Institut, som har været vejleder på projektet og selv har været med til at udvikle det måleinstrument, som er brugt.

De mest bekymrende typer forurening, som forskerne målte, var kvælstofdioxid (NO2) og fine partikler (PM2.5). NO2 er bl.a. berygtet for at kunne lave ravage i lungerne, fremkalde kræft, demens og andre hjerte-kar-sygdomme. Fine partikler (PM2,5) kan, fordi de er så små, gå ned i lungerne og videre ud i blodbanen og kroppen. Partiklerne kan føre til bl.a. lungesygdomme, diabetes, blodpropper og kræft.

Overskrider WHO’s retningslinjer

Mens den gennemsnitlige koncentration af fine partikler målt udendørs langs Bispeengbuen holdt sig inden for WHO’s retningslinjer for sund luftkvalitet, overskred det gennemsnitlige niveau af NO2 WHO’s 24-timers-grænseværdier i måleperioden. 

Når koncentrationerne af PM2,5 var på deres højeste – hvilket de især var i morgenmyldretiden – var de over 10 gange så høje som 24-timers-grænseværdierne. For NO2 var værdierne seks gange så høje.

”Det, vi måler på Bispeengbuen, er på samme niveau som den mest forurenede strækning i Danmark – altså H.C. Andersens Boulevard i København. Forskellen er, at vi her er oppe i andensalshøjde, så forureningen bliver spredt endnu mere ud i lokalområdet og med al sandsynlighed ind i folks hjem,” siger Matthew S. Johnson.

Inde i lejligheden holdt koncentrationerne sig dog under WHO-grænseværdierne i måleperioden, som lå sidst på foråret 2022:

”Men det betyder ikke, at det ikke kræver opmærksomhed. For koncentrationerne afhænger jo af, hvor meget udendørs trafik, der er. Om vinteren formoder vi, at der er mere biltrafik og derfor mere luftforurening – det viser studier andre steder fra. Og da er det ikke umuligt, at grænserne overskrides,” siger Frederik Hildebrand.

”Det er klart bekymrende, at der er så tæt en kobling mellem den forurening, der er udenfor og indenfor. Det trænger ind, og det skader med stor sandsynlighed folks helbred. Man kan afhjælpe en del af problemet ved at renovere bygningerne. Men det er meget uheldig planlægning, at vejen ligger så tæt på bebyggelsen,” siger Matthew S. Johnson.

Efter mange års politisk diskussion er det besluttet at rive den ene af Bispeengbuens to vejbroer ned, således at de seks spor bliver reduceret til tre. Hvad tænker forskerne om den løsning? 

”Biltrafikken er jo stadig konstant, så man flytter egentlig bare forureningen fra ét sted til et andet. Hvis man derimod flytter trafikken ned under jorden, får man ikke spredt forureningen ud i nærområderne, og man ville kunne kontrollere det gennem filtre og andre ting, der kan rense luften i tunnelen,” siger Frederik Hildebrand.

I dag måler man kun tre steder i København

Den officielle overvågning af luftkvaliteten i Danmark foregår i dag med instrumenter, som måler meget præcist, men som er store, dyre og energitunge. Derfor er antallet af dem stærkt begrænset. Der er således fordelt 14 målestationer ud over hele Danmark. Tre af dem er placeret i København.

“Så man mangler et mere nøjagtigt billede af resten af København og af nærlokale effekter generelt. Det er det, som de sensorer, vi her har brugt, kan give hurtigt, billigt og nemt. Vi har fx sat 225 måleapparater op rundt om i London. De fungerer som et godt supplement til de officielle målenetværk. I samspil kan de give os meget bedre viden, end vi har i dag om, hvor forurenet den luft, vi går og indånder egentlig er,” slutter Matthew S. Johnson.

 

Kontakt

Frederik Hildebrand
BSc. Kemi
Københavns Universitet
hwp980@alumni.ku.dk

Matthew S. Johnson
Professor
Kemisk Institut
Københavns Universitet
msj@chem.ku.dk
35 32 03 00

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83

Emner

Læs også