CO2 udledt fra nutidens huse, biler og fabrikker vil kunne fortsætte med at opvarme planeten i hundredtusinde år, konkluderer førende internationale klimaforskere.

Den konklusion kommer som et chok, fordi de fleste regeringer og også mange forskere hidtil har antaget, at udledningerne af CO2 vil forsvinde fra atmosfæren i løbet af cirka 100 år, og at den således rimelig hurtigt vil kunne rense sig selv, når verden har omstillet sig til brugen af rene energikilder. Men ifølge professor David Archer fra Chicago University vil udledningen af CO2 kunne påvirke klimaet i længere tid, end den menneskelige civilisation har eksisteret.

»Atmosfæren vil først være genoprettet om hundredtusinde år, og det er en nedbrydningshastighed, der i offentligheden normalt forbindes med atomaffald,« siger David Archer.

Han og en række andre førende klimaforskere forklarer årsagen til dette i tidsskriftet Annual Reviews of Earth and Planetary Sciences.
En af forklaringerne er, at CO2 især forsvinder fra atmosfæren ved, at det bliver opsuget af verdenshavene.

Den gennemgående holdning i klimaforskningsmiljøet og i den brede offentlighed har hidtil været, at havenes optag af CO2 skete forholdsvis hurtigt, men det er ikke tilfældetlængere, forklarer David Archer:

"Havene er ved at være trætte af at optage vores CO2."

Havoverfladen, det vil sige indtil omkring 100 meters dybde, som plejede at opsuge drivhusgasserne, er nemlig ved at være mættet og forsuret, så fremover vil den kunne opsuge langt mindre.

For at opsuge CO2 skal der frisk vand op til overfladen fra havets dyb, og den cirkulation tager århundreder eller et årtusinde, forklarer Archer.

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der er leder af det store danske forskningsprojekt om havets kulstofkredsløb, er enig med de amerikanske forskere i, at havene ikke kan fortsætte deres optag af CO2.

"Vores resultater viser, at havene næsten har optaget halvdelen af det ekstra CO2, som vi har udledt i atmosfæren, og når de bliver mættede, så vil der ske en større ophobning af CO2 i atmosfæren, end vi hidtil har set," forklarer Richardson.

Klipper optager CO2

De amerikanske forskere fastslår, at de enorme mængder CO2, som menneskeheden nu leder ud i atmosfæren, derfor må vente flere hundredetusinde år, før de vil blive fjernet af en anden og meget langsommere proces: Den naturlige forvitring af klipper, som gør, at drivhusgasserne bliver optaget i andre stoffer.

Geofysiker Eigil Kaas fra Københavns Universitet mener dog ikke, at forskerne bag den nye klimarapport har regnet med store naturlige fluktuationer, som f.eks. istider.

"Der er en række naturlige processer, som vil kunne nedkøle klimaet og i perioder nedbringe CO2-niveauet, men det er korrekt, at hvis vi vil tilbage til et CO2-niveau, som før industrialiseringen, så kan det tage 100.000 år," siger Eigil Kaas.

Han påpeger dog, at en halvering af udslippet CO2 i morgen, stort set ville stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på det nuværende høje niveau.

Varmere uanset hvad

En anden af rapportens forfattere, professor Ken Caldeira fra Carnegie Institute for Science i Stanford, Californien, tilføjer en alarmerende hale på historien:

Selv når forureningen indstilles, vil Jordens temperatur ikke begynde at falde, men derimod stabilisere sig på et nyt og højere niveau.

Professor James Hansen fra NASA's Goddard Institute of Space Studies - og måske verdens mest anerkendte klimaforsker - advarer om, at "den lange levetid for den CO2, der udledes ved afbrænding af fossile brændstoffer, betyder, at det ikke er en holdbar løsning blot at nedbringe udledningerne."

Nogle af brændstofferne må i stedet "forblive i undergrunden" for altid, og man er endda nødt til at fjerne drivhusgasserne fra luften, siger han.

James Hansen foreslår, at man opsuger kuldioxid ved at plante træer, som opsuger den, når de vokser, og at man derefter brænder dem for at producere elektricitet og opfanger drivhusgasserne, før de bliver udledt. Han foreslår også, at man ikke opfører flere kulkraftværker.

Professor i atmosfærekemi, Ole John Nielsen, fra Københavns Universitet er enig:

"Det er ikke nok at skære ned i væksten af vores udledning af CO2. Vi bør blive uafhængige af fossilt brændsel så hurtigt som muligt."