Sven Harnung døde d. 11. maj
Sven Egil Giersing Harnung var lektor emeritus ved Kemisk Institut, Københavns Universitet. Hans faglige ståsted var den uorganiske kemi, især overgangsmetalforbindelsers elektroniske struktur. Han arbejdede med ligandfeltteori, cirkulær dikroisme og magnetocirkulardikroisme samt gruppeteoretiske analyser af koordinationsforbindelser. Hans publikationer spænder fra spektroskopiske og teoretiske studier sammen med Damhus og Schäffer til en sen reviewartikel sammen med Erik Larsen om cirkulær dikroisme i tris-chelater.
Sven havde samtidig en stærk fornemmelse for kemi som undervisningsfag. Det kom til udtryk i Lærebog i miljøkemi fra 1999, og den engelsksprogede Chemistry and the Environment, udgivet af Cambridge University Press, skrevet sammen med Matthew S. Johnson. Sven sagde: ”Vi skriver ikke en bog til første læsning, men til sidste læsning”. Sven var også overordentlig glad for eksperimenter og han afholdt mange demonstrationsforelæsninger for besøgende gymnasieklasser. Han redigerede flere generationers noter til demonstrationsforsøgene og udgav dem som Kemiske forelæsningsforsøg.
Han var også en central person i Kemisk Instituts og Kemisk Forenings liv. Han var den sidste medarbejdervalgte institutleder ved Kemisk Institut hvilket tillod en særlig dynamik i forhold til hans formelt overordnede i dekanatet.
Sven virkede gennem mange år aktivt i Kemisk Forening, bl.a. som sekretær. Han spillede desuden en vigtig rolle i arbejdet omkring Acta Chemica Scandinavica, det nordiske kemiske tidsskrift, der efter 1999 blev videreført i Royal Society of Chemistry’s tidsskrifter. Det var karakteristisk for Sven, at provenuet fra salget skulle komme kommende generationer til gode, bl.a. gennem Kemisk Forenings Rejsefond.
Svens interesse for kemi rakte ud over forskning og undervisning. Han skrev artikler til Den Store Danske og Lex om bl.a. Kemisk Forening, Acta Chemica Scandinavica, Royal Society of Chemistry og koordinationskemi. Sammen med Helge Kragh skrev han om en kemisk byvandring i København. Han bevarede også livet igennem en særlig opmærksomhed på kemisk sprog, nomenklatur og grundstofnavne og deltog til det sidste med hans mangeårige kollega Ture Damhus i Nomenklaturudvalgets arbejde. Ligesom Ture var han også gennem flere år IUPAC repræsentant.
Sven E. Harnung efterlader sig et betydeligt spor på KU og i dansk kemi: i forskningen, i undervisningen, i lærebøgerne, i Kemisk Forening og i arbejdet for præcision og kontinuitet i kemisk sprog og tradition. Han vil også blive huske af mange studerende for sin ret elitære holdning – han undlod ikke selv at påpege opdragelsen som gammel Herlovianer. Så er der nok også stadig nogen, som husker ham for at være den sidste underviser, der et år dumpede samtlige studerende på et fag.